---
title: "Almindelige bestemmelser"
date: "2026-03-19"
created: "2025-06-25"
---

[Hjem](https://www.helsingefjernvarme.dk/)

                    [Profil](https://www.helsingefjernvarme.dk/profil)

                [Almindelige bestemmelser](https://www.helsingefjernvarme.dk/profil/almindelige-bestemmelser)

# Almindelige bestemmelser

##

**ALMINDELIGEBESTEMMELSER FOR** **FJERNVARMELEVERING**

 **** Godkendt på bestyrelsesmøde d. 25-09-2024

**(Gældende fra01-01-2025)**

## **INDLEDNING**

****De ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering”
regulerer forholdet mellem Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. og forbrugeren
(kunden).

De ”Almindelige
bestemmelser for fjernvarmelevering” er udarbejdet i henhold til Dansk
Fjernvarmes Vejledning. Denne er udarbejdet i dialog med Energitilsynet
og Ankenævnet på Energiområdet. Og er et udtryk for kutyme i
fjernvarmesektoren, idet praksis og resultater af forskellige afgørelser er
indarbejdet i bestemmelserne.

## **1** **GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV.**

### **1.1** **SELSKABET og KUNDEN**

Almindelige
Bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for leveringsforholdet mellem Helsinge
Fjernvarme A.m.b.a., Skovgårdsvej 4 A, 3200 Helsinge, tlf.nr. 4879 5225, CVR-nr.
42760218, e-mailadresse kontor@helsingefjernvarme.dk og EJEREN af ejendommen,
der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet
fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til 1.2 er aftalt et
direkte kundeforhold.

 ****

Efterfølgende
benævnes forsyningsselskabet som SELSKABET. EJEREN af en ejendom og LEJERE med
et direkte kundeforhold benævnes KUNDEN. Ejeren af ejendommen er benævnt
EJEREN, hvor aftaleforholdet til SELSKABET juridisk adskiller sig fra det
forhold en LEJER har til SELSKABET eller hvor LEJERENS forhold til EJEREN
omhandles i teksten.

### **1.2** **Direktekundeforhold**

Hvor det er
teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte KUNDE findes et
selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig varmemåler,
der ejes af SELSKABET, skal betaling for varme – på EJERENS anmodning – ske i
et direkte kundeforhold mellem SELSKABET og KUNDEN, uanset om KUNDEN er EJER
eller LEJER.

Hæftelse for
betaling af LEJERENS løbende betalinger kan ikke pålægges EJEREN. LEJEREN
hæfter for al betaling af varme og faste udgifter, indtil LEJEREN eller EJEREN
har meddelt SELSKABET, jf. afsnit 2.17, at vedkommendes aftale med SELSKABET
ophører. Herefter indtræder en ny LEJER eller EJEREN i aftalen med SELSKABET.

Øvrige
leveringsforhold – herunder lejeaftalen – mellem en EJER og dennes LEJER er
SELSKABET uvedkommende.

### **1.3** **Det retlige forhold mellem SELSKABET ogKUNDEN**

Aftalegrundlaget
mellem SELSKABET og KUNDEN er fastlagt i:

- Almindelige
bestemmelser
- Tekniske
bestemmelser
- Vedtægter
- Takstblad
- Aftale
om Fjernvarme
- Velkomstbrev

### **1.4**  **** **Velkomstbrev**

I forbindelse
med ejer-/lejerskifte fremsender SELSKABET et ”Velkomstbrev” til KUNDEN med
oplysning om KUNDENS indtræden i aftaleforholdet.

#

## **2** **ETABLERING/ÆNDRING AFFJERNVARMEFORSYNING**

### **2.1**  **Etablering af fjernvarmeforsyning**

Såfremt andet
ikke er fastsat i den kommunale varmeplanlægning, og såfremt tekniske og
økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvarmefor­syning.

SELSKABET afgør
i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.

### **2.2**  **Anmodning om tilslutning**

Anmodning om en
ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til
SELSKABET af EJEREN af ejendommen. I områder med tilslutningspligt giver
kommunen pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.

### **2.3**  **Plads og adgang til detekniske installationer** **samt fotodokumentation**

KUNDEN stiller den fornødne plads til rådighed til brug for
etablering af hovedhaner og hovedmålerarrangement mv. Der må sikres SELSKABET
let adgang til måleraflæs­ning og vedligeholdelse af anlægsdele, så en eventuel
senere udskiftning kan foretages uden bygningsmæssige problemer.

Selskabet har i
forbindelse med, at der udføres arbejde på kundens ejendom ret til at optage og
opbevare billeder som dokumentation for ejendommens tilstand før og efter evt.
arbejdets påbegyndelse og afslutning samt som dokumentation for opsætning/nedtagning
af tekniske installationer og foretagne arbejder/reparationer m.m.

 ****

### **2.4**  **Ændring af de tekniskeinstallationer**

Hvis det er
nødvendigt at ændre interne ledninger mv. på ejen­dommens område, for at
fjernvarmestikledningen kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning,
og om­kostningerne hertil påhviler EJEREN.

### **2.5**  **Forsyning af ejendomme**

SELSKABET er
efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarme­ledninger gennem
ejendommens grund, kælder mv. til forsyning af ejendommen samt til eventuel
forsyning af andre ejendomme, for så vidt der derved ikke skabes væsentlige
hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse.

Hvis der
træffes særlige aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses
en deklaration, såfremt en af parterne ønsker dette. SELSKABET foranlediger og
bekoster dette.

 ****

SELSKABET
etablerer og vedligeholder dette ledningsnet. SELSKABET
erstatter skader ved dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse,
såfremt SELSKABET er erstatningsansvarligt for skaden, hvorfor SELSKABET til
enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og
reparationer.

 ****

Er der tale om væsentlige
og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor
ikke kan opnås en aftale, kan SELSKABET anmode kommunen om at anvende
ekspropriations­reglerne i varmeforsy­ningsloven.

Ledningsnettet
må ikke fjernes eller flyttes af andre end SELSKABET.

Hvis der opstår
en skade på ledningsnettet, skal KUNDEN kontakte SELSKABET og dernæst anmelde
skaden til sit eget forsikringsselskab.

 ****

### **2.6**  **Tilslutningsbidrag**

EJEREN betaler
tilslutningsbidrag, jf. SELSKABETS takstblad, for at blive tilsluttet
varmeforsy­ningen. Tilslutningsbidraget består af investeringsbidrag og
stikledningsbidrag.

Tilslutningsbidragets
størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en
aftale om tilslutning underskrives.

Bidraget skal
betales inden stikledningen etableres.

Der skal i alle tilfælde –
uanset om der suppleres med anden opvarmning – betales tilslutningsbidrag og
fast årligt bidrag i fuldt omfang af alle bygningsdele, der kan opvarmes
direkte eller indirekte med fjernvarme.

### **2.7**  **Investeringsbidrag**

Beregning af
investeringsbidragets størrelse foretages af SELSKABET. På SELSKABETS
foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige op­lysninger til brug for
beregning af bidrag.

Investeringsbidraget
dækker EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger SELSKABET har anvendt
til etablering af hovedledninger og produktionsanlæg.

 ****

### **2.8**  **Ændringer af betydning forinvesteringsbidraget**

Såfremt der i
ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på beregning af
investeringsbidraget, har EJEREN pligt til, inden ændringen, skriftligt at
meddele dette til SELSKABET. I sådanne tilfælde kan SELSKABET opkræve
supplerende investeringsbidrag. SELSKABET forbeholder sig ret til at foretage
kontrolopmåling.

### **2.9** **Stikledning/stikledningsbidrag**

Det
ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelings­ledningen til ejendom­mens
hoved­haner, benævnes i det følgende som "stikledningen".

EJERENS
betaling for etablering af stikledningen fremgår af SELSKABETS takstblad. Den
faste del af betalingen for stikledningen indgår i investeringsbidraget, mens
den variable del betales ud fra den fysiske længde af stikledningen, målt i
tracéet, fra ejendommens skel og ind til soklen på ejendommen.

SELSKABET
fastsætter stikledningens placering efter aftale med EJEREN under hensyntagen
til tekniske forhold.

I forbindelse
med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til at oplyse om
eventuelle interne ledningers placering på grunden samt at oplyse om eventuelle
skjulte installationer, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages.

SELSKABET erstatter
skader i forbindelse med etablering af stikledningen, såfremt SELSKABET er erstatningsansvarligt
for skaden.

Bidraget skal
betales, inden stikledningen etableres.

### **2.10**  **Afslutning af stikledningen**

Stikledningen
afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedhaner i
ejendommens varmerum eller et andet lettilgængeligt rum.

Stikledningen
inkl. hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af SELSKABET.

Eventuelle
forlængede stikledninger indenfor ydermur betales og vedligeholdes af EJEREN.

### **2.11** **Etablering af fællesstikledning**

SELSKABET kan
etablere fælles stikledning til flere ejendomme med selvstændige varmemålere,
hvis SELSKABET finder det hensigtsmæssigt.

### **2.12**  **Byggemodningsbidrag**

SELSKABET kan
beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye
udstykningsområder. Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete
forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre
SELSKABETS faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i
udstykningsområdet. Eventuel opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af
SELSKABETS takstblad og skal betales af udstykkeren inden etablering af
hovedledningen.

 ****

### **2.13Ændringer af bygninger og terræn**

Det er ikke
tilladt KUNDEN at bygge oven på stikledningen eller at ændre terræn
over/omkring stikledningen i væsentligt omfang.

Må KUNDEN
nødvendigvis foretage tilbygning over stikledningen, overgår stikledningen til
husets interne installation, og der etableres hovedhaner og måler i skab ved
den nye tilbygning for KUNDENS regning.

Det er KUNDENS
ansvar, at stikledning og installation til enhver tid efter etableringen
opfylder de almindelige og tekniske leveringsbestemmelser for SELSKABET.

 ****

Giver forhold
hos KUNDEN anledning til afbrydelse, ændring eller flytning af stikledningen,
udføres arbejdet af SELSKABET efter aftale med KUNDEN og for KUNDENS regning,
jf. 2.10.

### **2.14**  **Forøget varmebehov**

Hvis en
stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af SELSKABET
efter nærmere aftale med KUNDEN. De faktiske udgifter hertil betales af KUNDEN.

 ****

### **2.15**  **Reparation af ledningsnettet**

SELSKABET har
til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en KUNDES
ejendom.

Efter udførte
anlægs‑ og reparationsarbejder foretager SELSKABET retablering i henhold til
"Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering" og ellers til samme
standard som før arbejdets påbegyndelse.

### **2.16**  **Ejerskifte**

Ejerskifte skal
meddeles SELSKABET. I forbindelse med ejerskiftet skal hoved­måleren aflæses
med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles
SELSKABET senest 8 dage før ejerskifte. Såfremt SELSKABET i stedet anvender
selvaflæsning, skal selvaf­læsnings­kortet underskrives af såvel hidtidig som
ny EJER og fremsendes til SELSKABET, og aflæsningen skal være accepteret af
SELSKABET.

Den hidtidige
EJER er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugs­bidrag efter
måler, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til den nye EJER, jf. 6.9.
Den hidtidige EJER skal drage omsorg for, at den nye EJER indtræder i den
hidtidige EJERS forpligtelser over for SELSKABET med de rettigheder og pligter,
der følger af SELSKABETS vedtægter, almindelige leveringsbestemmelser mv.
SELSKABET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye EJER.

 ****

### **2.17Lejerskifte**

Hvor der er
etableret et direkte kundeforhold, jf. 1.1 og 1.2, skal lejerskifte meddeles
SELSKABET. I forbindelse med lejerskifte skal måleren aflæses med henblik på
udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles SELSKABET
senest 8 dage, før aflæsning ønskes foretaget.

Hvis SELSKABET
i stedet anvender selvaflæsning, skal selvaflæsningskortet fremsendes til
SELSKABET, og aflæsningen skal være accepteret af SELSKABET.

Den hidtidige
LEJER er altid forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag
efter måler i henhold til SELSKABETS opgørelse, indtil slutaflæsning er
foretaget i forbindelse med fraflytningen. SELSKABET fremsender et
”Velkomstbrev” til den nye LEJER.

I tilfælde af
at LEJEREN ikke har meddelt sin fraflytning til SELSKABET, har SELSKABET ret
til at opkræve for varmebetaling fra datoen for modtagelse af LEJERENS
meddelelse om flytning + 8 dage.

Hvis SELSKABET
ikke modtager meddelelse om ny LEJER, er EJEREN forpligtet til at betale såvel
faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil SELSKABET har modtaget
meddelelse om ny LEJER.  EJEREN modtager
et velkomstbrev med underretning herom.

Eventuelt gebyr
for flytteopgørelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad. Se
endvidere pkt. 6.12.

### **2.1** **8 Leveringsbestemmelser**

Gældende
leveringsbestemmelser, takstblad samt eventuel aflæsningsbog kan downloades fra
SELSKABETS hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til SELSKABET.

### **2.19** **Udtrædelsesfrister**

Hvis der er
tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, skal denne respekteres.
Dette betyder, at en EJER, der er omfattet af tilslutningspligten, ikke kan
udtræde. EJEREN er i disse tilfælde fortsat forpligtet til at betale fast
afgift.

Hvis der ikke er
tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, har EJEREN ret til at opsige
leveringsforholdet med følgende varsel:

EJERE indtrådt før
1. januar 2010:

EJERE, der er indtrådt
før 1. januar 2010, kan udtræde af SELSKABET med 18 måneders skriftligt varsel
til et regnskabsårs udløb.

EJERE indtrådt fra
og med 1. januar 2010:

EJERE, der er indtrådt
fra og med 1. januar 2010, kan udtræde af SELSKABET med en måneds skriftligt
varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder fra aftalens
indgåelse.

Udtræden er dog
til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndig­heders
beslutninger.

### **2.20** **Udtrædelsesvilkår**

På
udtrædelsestidspunktet har EJEREN pligt til at betale:

1. Skyldige
beløb i henhold til årsopgørelsen.
2. Eventuelt
skyldige bidrag.
3. Et
beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved
fordelingsledningen samt nedtagning af måler og andet tilhørende SELSKABET.
4. SELSKABETS
omkostninger ved eventuel fjernelse af SELSKABETS ledninger på den udtrædendes
ejendom, i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning.

Hvis
det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye
KUNDER, kan endvidere opkræves:

1. En
godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunktet på
grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet.
Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes EJERS andel af SELSKABETS samlede
anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i
priserne.

Den udtrædendes
EJERS andel af SELSKABETS anlægsudgifter, med
fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af en af følgende
fordelingsmetoder: 1. Den udtrædende EJERS andel af SELSKABETS samlede
registrerede tilslutningsværdi eller 2. det afgiftspligtige areal eller 3.
rumfang mv. i regnskabsåret inden opsigelsen.

### **2.21**  **Selskabets formue**

En udtrædende
EJER har ikke krav på nogen andel af SELSKABETS formue.

### **2.22**  **Ledningsnettet kan bliveliggende**

Hvis
leveringsforholdet ophører, har SELSKABET efter nærmere aftale ret til at lade
ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og
reparation af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og
omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor
ikke kan opnås en aftale, kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven
anvendes af kommunen.

 ****

### **2.23Midlertidigt ophør af varmeaftag**

I tilfælde af at en ejendom ikke rent fysisk kan forsynes med fjernvarme
grundet nedrivning, større ombygning, brand eller anden større skade, kan der
indgås aftale om, at betaling af den faste afgift stilles i bero i en angiven
periode.

Såfremt KUNDEN ikke inden for den aftalte periode igen påbegynder at
aftage varme, vil SELSKABET betragte KUNDEN/EJEREN som værende udtrådt.

Betaling af fast afgift kan, medmindre helt særlige forehold foreligger,
som udgangspunkt maksimalt stilles i bero for en periode af et år.

 ****

 ****

## **3** **DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF ANLÆG**

### **3.1**  **Varmelevering**

Varmen leveres
som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en temperatur, der af
SELSKABET kan reguleres såvel efter årstiderne som inden for døgnet, jf.
"Tekniske Be­stemmelser for fjernvarmelevering".

 ****

### **3.2**  **Brug af fjernvarmevand**

Fjernvarmevandet
må kun benyttes til cirkulering i ejendommens varmeinstal­lation. KUNDEN er
ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjern­varmevand fra
anlægget.

### **3.3**  **Varmeinstallationen**

Ejendommens
varmeinstallation (varmeanlæg og vandvarmer, respektive varmevek­sler) skal
dimensio­neres, styres, reguleres og overvåges, således at fjernvarme­vandet
afkøles i henhold til "Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering".

### **3.4**  **Varmeinstallationens stand**

KUNDEN er
ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med
hensyn til sikkerhed, drift og regulering.

Såfremt Kunden
ikke vedligeholder eller passer anlægget forsvarligt, så der derved påføres
SELSKABET tab eller ulemper skal KUNDEN dække disse tab.

Såfremt KUNDEN
ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er SELSKABET berettiget til
at bringe forholdene i orden for KUNDENS regning, og tillige, hvis
sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil
forholdene er bragt i orden.

### **3.5**  **Autoriseret VVS-installatør**

Til enhver
udførelse af arbejder på ejendommens varmeinstallation skal anvendes firmaer
med autorisation som VVS‑installatør, der tillige bør være registreret i
Fjernvarmebranchens registreringsordning for servicemontører (også kaldet
FjR-ordningen).

****

### **3.6**  **Opretholdelse af forsyningen**

SELSKABET har
pligt til at opretholde en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumop­varmning
og fremstilling af varmt brugsvand. SELSKABET forbeholder sig ret til, så vidt
muligt med forudgående varsel, at afbryde forsyningen ved udførelse af
nytilslutninger, lednings­ændringer og reparatio­ner. Større ledningsarbejder
vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige fyringssæson.

Kortvarige,
nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel.

I tilfælde af
varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i
forbrugerkøb gælder købelovens og aftalelovens regler, og SELSKABET er ansvarligt
efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Over
for erhvervsdrivende er SELSKABET ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for
avancetab eller andet indirekte tab. Erhvervs­drivende opfordres derfor til at
tegne driftstabsfor­sikring.

### **3.7**  **Force majeure**

SELSKABET
påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering opstået ved
naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter
eller andre forhold, som er uden for SELSKABETS kontrol.

SELSKABET
fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen.

### **3.** **8 Adgang til varmeanlæg**

SELSKABETS
personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsy­ningen, mod
behørig legitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af ejendommens
varmeanlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.

### **3.** **9 Beskadigelse af Selskabetsejendom**

KUNDEN er –
såfremt det skyldes fejl eller forsømmelser fra hans side – ansvarlig for
beskadigelse af SELSKABETS ejendom, jf. dansk rets almindelige erstatningsregler.

### **3.1** **0 Ændring af leveringskonditioner**

SELSKABET er
til enhver tid berettiget til at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af
tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.

Leveringsændringer
skal meddeles både til LEJERE med direkte kundeforhold og til EJEREN med et
varsel, jf. 8.3.

Såfremt de
ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende
EJEREN, påhviler udgifterne hertil denne.

Påføres
ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal EJEREN være
berettiget til at udtræde af SELSKABET, uden at der derved skal betales
udtrædelses­godtgørelse eller afbrydelsesomkostninger.

## **4** **TARIFFER**

### **4.1**  **Tariffer**

SELSKABET
udarbejder tarifferne under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om
kostægte tariffastsættelse, og tarifferne vil til enhver tid fremgå af SELSKABETS
takstblad.

Afregning af
bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsy­ningen, finder sted
efter de til enhver tid gældende og til Forsyningstilsynet anmeldte tariffer.

### **4.2**  **BBR-registret**

Umiddelbart
efter at tilslutningen til fjernvarme har fundet sted, anmelder EJER til BBR,
at ejendommens opvarmningsform er ændret til fjernvarme.

De oplysninger,
der er registreret i BBR, anvendes bl.a. som grundlag for effektbidraget/fast
afgift, som indgår i fjernvarmetaksten.

EJEREN er ansvarlig for, at de til enhver tid i BBR
registrerede oplysninger er korrekte.

### **4.3 Meddelelse afændringer**

Hvis
der i ejendommen foretages ændringer, som har indflydelse på beregning af dele
af tilslutningsbidraget og de årlige driftsbidrag, herunder effektbidraget, har
KUNDEN pligt til at meddele dette til SELSKABET.

KUNDEN
har i øvrigt pligt til straks at give SELSKABET meddelelse om enhver ændring,
der har betydning for aftaleforholdet.

### **4.4**  **Takstbladet**

SELSKABETS
takstblad er offentligt tilgængeligt på SELSKABETS hjemmeside www.helsingefjernvarme.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til SELSKABET.

SELSKABET er
forpligtet til at oplyse såvel EJER som LEJER med direkte kundeforhold om
tariffer, om ændringer af disse samt om ændring af opkrævningsperiode.

 ****

## **5** **MÅLING AFFJERNVARMEFORBRUG, HERUNDER**

## **ANVENDELSEAF FJERNAFLÆSNING**

### **5.1**  **Levering og placering afmåleudstyr**

SELSKABET
leverer det for afregning mellem KUNDE og SELSKAB nødvendige måleudstyr og
bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering. KUNDEN betaler
elforbruget til måleren.

 ****

### **5.2**  **Ejerforhold**

Hovedmålere
ejes og vedligeholdes af SELSKABET. SELSKABET er i øvrigt berettiget til at
udskifte og flytte hovedmålere, når det findes påkrævet. Flytning af hovedmåler
skal aftales med KUNDEN.

KUNDEN er erstatningsansvarlig over for
SELSKABET i tilfælde, hvor måleren beskadiges eller ødelægges af KUNDEN.

### **5.3**  **Flytning af hovedmålere**

Uden SELSKABETS
godkendelse må hovedmålere ikke flyttes. De ved hovedmålere og hovedhaner
anbragte plomber må kun brydes af SELSKABETS personale eller af personer
bemyndiget dertil af SELSKABET.

Hvis en måler
ved en ombygning eller ændret anvendelse af en bygning får en uhensigtsmæssig
placering, så kontrol og aflæsning ikke kan foretages på normal måde, er
SELSKABET berettiget til at kræve måleren flyttet for KUNDENS regning.

### **5.4**  **Bimåler**

Såfremt en
KUNDE opsætter bimålere for intern fordeling af varmefor­bruget, er dette
SELSKABET uvedkommende.

### **5.5Aflæsning af målere**

Med henblik på
afregningen af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af
hovedmålere på en af følgende måder:

- Fjernaflæsning (foretages automatisk af SELSKABET)
- Kontrolaflæsning (foretages manuelt eller automatisk af SELSKABET).

KUNDEN accepterer, at der ved installationer med
fjernaflæsning kan foretages hyppige/løbende aflæsninger uden efterfølgende
afregning. Sådanne aflæsninger sker udelukkende for afklaring af forhold
vedrørende SELSKABETS drift og/eller ledningsnet (varmetab,
temperatursvingninger, svingende belastning, løbsk måler) samt forhold, der
alene er nødvendige for den daglige drift og kundeservice.

Ved
installationer, hvor måleren er fjernaflæst, foretager SELSKABET selv
aflæsninger til brug for årsaflæsninger eller lovpligtige mellemaflæsninger.

 ****

### **5.** **6 Manglende aflæsning**

Kan aflæsning
ikke opnås trods henvendelse fra SELSKABET, kan der udstedes regning baseret på
et af SELSKABET beregnet forbrug (graddageberegning) i over­ensstemmelse med
gældende regler herom.

 ****

### **5.** **7 Beskadigelse af måler**

Såfremt der
konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af
hovedmåleren registrerede og det sandsynlige forbrug, kontrolleres måleren for
eventuelle fejl, og forbruget fastsættes efter de til enhver tid gældende
regler for beregnet forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Såfremt KUNDEN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregnings­perioden,
tages der hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget.

### **5.** **8 Afprøvning af måler**

SELSKABET er
til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre måleraf­prøvning,
ligesom KUNDEN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til SELSKABET kan
forlange at få hovedmåleren afprøvet, jf. 5.10.

### **5.** **9 Hovedmålerens maksimaleafvigelse**

Hovedmålere
anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måleområde
har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider de i "Tekniske
bestemmelser for fjernvarmele­vering" fastsatte maksimalt tilladelige
afvigelser for målere og/eller i henhold til de af SELSKABET fastsatte
afvigelser.

Hvis afvigelsen
overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel målera­flæsning som
målerafprøvning af SELSKABET, og afregning med KUNDEN reguleres.

### **5.1** **0Fejl ved hovedmåler skal meldes**

Såfremt KUNDEN
har eller burde have en formodning om, at måleren er beskadiget, registrerer
forkert eller står stille, er KUNDEN forpligtet til omgående at underrette
SELSKABET herom.

### **5.11Tyveri**

En brudt plombe
vil blive anmeldt til politiet som forsøg på tyveri af varme og kan medføre en
skønnet efterregulering.

 ****

## **6** **BETALING MV** **.**

### **6.1** **Betalingspligt**

Der er
betalingspligt for enhver form for fjernvarmelevering.

SELSKABET kan
udskrive aconto-regninger. Antallet af aconto-regninger fastsættes af
SELSKABET. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til aconto-fastsættelsen, kan
SELSKABET ændre de efterfølgende aconto-regninger.

SELSKABET kan
endvidere regulere aconto-regningerne ved en general ændring af tariffer.
Ændrer SELSKABET antallet af aconto-regninger, skal dette meddeles KUNDEN med 3
måneders varsel.

 ****

### **6.2**  **Årsafregning**

Endelig
afregning af forbruget finder sted senest 2 måneder efter årsaflæs­ningen og
senest 2 måneder efter fraflytning fra ejendommen/lejemålet.

### **6.3**  **Afregning affjernvarmeforbrug**

Der er
betalingspligt for al fjernvarmelevering. Hvis der konstateres et unormalt forbrug
forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbe­tjening af varmein­stallationen,
defekt måler, målerstop mv., og dette ikke kan henføres til misbrug eller
manglende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget, jf. Dansk
Fjernvarmes til enhver tid gældende vejledning om beregning af fjern­varmeforbrug.
SELSKABET er berettiget til at kræve betaling for sine meromkost­ninger til
drift og admini­stration som følge af et eventuelt merforbrug.

 ****

### **6.4**  **Betalingsfrist**

Regninger
vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningerne anførte betalings­dato.
Regningerne skal fremsendes så betids, at betalingsfristen overskrider et
månedsskifte. Sker betaling ikke rettidigt, er KUNDEN forpligtet til at betale
rykkergebyr, jf. SELSKABETS takstblad samt renter, jf. den til enhver tid
gældende rentelov.

Gebyret, der
dækker SELSKABETS omkostninger som følge af restancen, skal sammen med
eventuelle renter fremgå af regningen. Se endvidere punkt 6.12 om Gebyrer.

### **6.5**  **Rykker for betaling**

Når det
konstateres at, en regning ikke er betalt rettidigt, udsendes et rykkerbrev
indeholdende oplysning om følgende:

- At
betalingsfristen er overskredet.
- At
der ved udsendelse af rykkerbrevet er påløbet et rykkergebyr, som vil blive
opkrævet ved næste aconto-regning eller ved årsopgørelsen.
- At
såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter rykkerbrevets
betalingsdato, vil sagen overgå til inkasso ved advokat eller den forenklede
inkassoprocedure.
- KUNDEN
vil være forpligtet til at betale et inkassoge­byr (fjernvarmeselskabets egne
omkostninger ved behandling af restancen).
- at KUNDEN ved skriftlig eller personlig
henvendelse til SELSKABET i almindelig­hed vil kunne træffe aftale om en
betalingsordning, der normalt vil forudsætte, at restancen afvikles over højst
3 måneder, og at KUNDEN sideløbende med afdragene betaler eventuelle nye
forfaldne regninger rettidigt.

### **6.6**  **Inkasso**

Hvis KUNDEN
ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist har betalt det skyldige beløb
eller truffet aftale med SELSKABET om en betalings­ordning, eller hvis en
således truffet aftale er misligholdt, fremsender SELSKABET en
inkassomeddelelse, hvoraf følgende fremgår:

- At
den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive
opkrævet det varslede inkassogebyr, samt
- At
restancen herefter overgår til inkasso ved advokat (eller den forenklede
inkassoproces).
- For­syningen
kan afbrydes, hvis SELSKABET frygter for
fremtidigt tab, og KUNDEN ikke stiller sikkerhed for betaling af fremtidigt
forbrug ved bankgaranti, kautionsfor­sikring, depositum eller anden
tilfredsstillende garanti, eller
- At
der træffes aftale om en beta­lingsord­ning, hvilket dog ikke kan indrømmes,
hvis inkassomed­de­lelsen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere
aftalt betalings­ordning.
- Omkost­ningerne
i forbindel­se med betalingsordning, inkassobesøg, afbrydelse og retablering af
forsyning vil blive pålignet KUNDEN.
- Såfremt
der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer SELSKABET samtidig EJEREN om, at forsyningen kan blive afbrudt.

 ****

### **6.7**  **Afbrydelse afvarmeforsyningen**

Opfylder KUNDEN
ikke de i 6.6 anførte betingelser, er SELSKABET berettiget til ved lukkebesøg
hos KUNDEN at afbryde forsyningen, såfremt der ved lukkebesøget ikke opnås
betaling af restancen eller stilles sikkerhed for fremtidige leverancer.

 ****

### **6.8**  **Genoptagelse afvarmeforsyning**

Forsyningen
genoptages, når:

- Restancen
med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genop­lukningen
samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt,
eller
- Der
er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug (jf. 6.6), eller
- Der
indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis tidligere
indgået betalingsordning ikke er misligholdt.

 ****

### **6.9**  **Ejerskifte/lejerskifte**

Ved ejerskifte
hæfter den hidtidige EJER, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse
med varmeleveringen, indtil ejerforholdet ophører, jf. 2.16.

Ved
lejerskifte, hvor der er etableret et direkte kundeforhold, hæfter den
hidtidige LEJER, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med
varmeleveringen indtil det tidspunkt, hvor LEJEREN har meddelt SELSKABET, at
kundeforholdet ophører, jf. 2.17.

### **6.10**  **Sikkerhedsstillelse**

SELSKABET kan
stille krav om sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er
nærliggende risiko for, at SELSKABET uden denne sikkerhed vil lide tab ved
fortsat levering til KUNDEN.

Der vil altid
ske en individuel bedømmelse af KUNDENS forhold, inden der stilles krav om
sikkerhedsstillelse. Der kan kun stilles krav om sikkerhedsstillelse, såfremt
KUNDEN, umiddelbart inden kravet stilles, har haft et uregelmæssigt
betalingsmønster med gentagne overskridelser af betalingsfristerne.

### **6.11**  **Renter**

Hvis SELSKABET
ikke modtager sit tilgodehavende hos en KUNDE rettidigt, giver lovgivningen
mulighed for at opkræve morarenter af restancebeløbet. I renteloven er fastsat
nærmere regler for rentetilskrivning i forbindelse med restancer.

 ****

### **6.12**  **Gebyrer**

Gebyrernes
størrelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad.

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

 ****

## **7** **TILSYNS- OG KLAGEMYNDIGHED** **SAMTPRIVATLIVSPOLITIK**

### **7.1Ankenævnet på Energiområdet - Det alternative tvistløsningsorgan**

Carl
Jacobsens Vej 35

2500
Valby

Tlf.:  4171 5000 - http://www.energianke.dk - post@energianke.dk

Ankenævnet
på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som
eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse,
forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.

Klagen
skal typisk angå et økonomisk krav mod energiselskabet, f.eks. et krav om at få
tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte
forbrug.

### **7.2.Forsyningstilsynet**

Forsyningstilsynet
behandler klager over generelle forhold efter varmeforsyningsloven og regler
udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle
leveringsbestemmelser.

Forsyningstilsynet

Carl
Jacobsens Vej 35

2500
Valby

Tlf.:
4171 5400 - http://www.forsyningstilsynet.dk - post@forsyningstilsynet.dk

### **7.3.Energiklagenævnet**

Når
Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan KUNDEN inden fire uger anke
afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet:

Nævnenes
Hus

Energiklagenævnet

Toldboden
2

8800
Viborg

Tlf.:
7240 5600 - http://www.ekn.dk - ekn@naevneneshus.dk

### **7.4 Datatilsynet**

Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. behandler
kunders, leverandørers og ansattes personoplysninger i henhold til reglerne i
Databeskyttelsesloven og Persondataforordningen.

Helsinge Fjernvarmes privatlivspolitik
kan hentes på SELSKABETS hjemmeside www.helsingefjernvarme.dk,
og der kan stilles spørgsmål til SELSKABETS behandling af personoplysninger
m.m. på

kontor@helsingefjernvarme.dk.

Du har ret til at indgive en klage til
Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine
personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på http://www.datatilsynet.dk.

## **8** **IKRAFTTRÆDEN OG ÆNDRINGAF BESTEMMELSERNE**

### **8.1**  **Ikrafttræden**

Nærværende "Almindelige
Bestemmelser for fjernvarmelevering ” er vedtaget af:

 Helsinge Fjernvarme A.m.b.a. den 24. april
2019

og
anmeldt til Forsyningstilsynet.

Bestemmelserne træder i
kraft den 1. oktober 2019

Ændringer
vedtaget på bestyrelsesmøde d. 25-09-2024, hvorefter disse ændringer anmeldes
til Forsyningstilsynet.

Ændringer træder i kraft pr. 01-01-2025 (3. mdr. varsel)

### **8.2**  **Ændringer**

SELSKABET er
til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelser­ne.

### **8.3 Meddelelse om ændringer**          ****

Meddelelse om
ændringer af ”Vedtægter”, ”Almindelige Bestemmelser for fjernvarmelevring”,

”Tekniske
Bestemmelser for fjernvarmelevering” og ”Takstblad” sker ved direkte
henvendelse til EJER/LEJER. Meddelelse herom gives pr. brev eller via
betalingsservicemeddelelsen.

Aktuel
information om SELSKABETS til enhver tid gældende vedtægter m.v. kan ses på
SEL-

SKABETS
hjemmeside på adressen www.helsingefjernvarme.dk eller fås ved henvendelse til
SELSKABET.
